Politikere vil sætte underbelyst voldsform på dagsordenen

Der skal mere opmærksomhed og politiske tiltag til for at komme økonomisk vold til livs, lyder det fra eksperter. Nu vil politikere bringe emnet op i Folketingssalen

Af Kamille Jul og Kevin Doherty

I Danmark findes der en gruppe mennesker, der som led i en manipulerende og dominerende adfærd fra deres partner bliver afskåret fra at have adgang til egne penge eller får misbrugt deres digitale signatur. Disse personer kigger ud i en fremtid med enorm gæld og psykiske problemer. 

Der er tale om økonomisk vold, og som vi tidligere har beskrevet, er det en mere ukendt voldsform. Selvom økonomisk vold er kriminaliseret, er det danske retssystem slet ikke gearet til at behandle sager om denne type vold, men nu vil politikere på begge sider af Folketingssalen have økonomisk vold på dagsordenen. 

Retsordfører i Dansk Folkeparti, Peter Kofod, var slet ikke klar over, at det stod så slemt til med retsstillingen for ofre for økonomisk vold. Han vil gerne spørge justitsminister Peter Hummelgaard, hvad han har tænkt sig at gøre ved problemet. 

“Indtil du siger det nu, så havde jeg egentlig regnet med, at der var fundet en rimelig god løsning, fordi det jo har relation til psykisk vold. Vold kan jo desværre have mange ansigter i dag og se ud på mange forskellige måder og have meget forskellig karakter. Så jeg regnede jo sådan set med, at det allerede var omfattet af de eksisterende regler, men også af de tilbud, der gælder, hvis man bliver udsat for psykisk vold. Det kan jeg så forstå, at det ikke er. Det vil vi spørge justitsministeren om, hvad han har tænkt sig at gøre ved. Jeg er egentlig spændt på at se, hvad justitsministeren vil sige til det her, om han mener, at de allerede er omfattet, eller om der er et stykke arbejde her. Vi er i hvert fald nødt til at blive klogere på det område,” siger han. 

En rapport fra den uafhængige tænketank Justitia fra oktober 2023 konkluderede, at retssystemet slet ikke var klædt godt nok på, når det skulle behandle sager om økonomisk vold. Rapporten kommer også med en række anbefalinger, som forfatterne bag mener kan være skridt på vejen mod at sikre en bedre retsstilling for de voldsudsatte. 

Forslag på vej

I Socialistisk Folkeparti kender de udmærket rapporten, og partiets retsordfører Karina Lorentzen fortæller, at de er i gang med at udarbejde et beslutningsforslag på baggrund af rapportens anbefalinger, som skal sætte debatten i gang i Folketinget og ende ud i, at det bliver vedtaget, håber hun. 

“Jeg synes, det er rigtig godt, at den her rapport er kommet på bordet, fordi den tydeligt viser, hvordan vi bedre kan understøtte de udsatte. Under alle omstændigheder synes jeg, det er en god idé at få startet debatten omkring det. For økonomisk vold er nok en overset side af partnervold. Vi er jo stadig kun på et tidligt stadie, når det kommer til psykisk vold. Det går ikke specielt godt med at få sager om psykisk vold for domstolene,” siger hun. 

Karina Lorentzen fortæller, at hun håber, at forslaget er klar til forårssamlingen i Folketinget. Hun forklarer, at politiske emner som den nye “Koranlov” har fyldt for meget i efteråret, så de ikke har nået at få forslaget færdigt til en debat i november eller december. Hun kan på nuværende tidspunkt ikke komme ind på de konkrete elementer, som forslaget kommer til at indeholde, men hun synes, at det især giver god mening med rapportens anbefalinger om en ekspertgruppe, der skal kigge på voldsformen, samt at de udsatte får beskikket en bistandsadvokat. Hun mener ligeledes, at det skal være nemmere for de udsatte at få erstatning. 

“Hvis man for eksempel kontrollerer offerets økonomi, så burde der være en eller anden form for økonomisk erstatning, som bliver tilbagebetalt til offeret i det omfang, man kan sandsynliggøre. Det, mener jeg i hvert fald, er en oplagt ændring,” siger Karina Lorentzen. 

Retsordføreren understreger, at hun ikke mener, at det kræver endnu en lovændring, før de udsatte for økonomisk vold bliver bedre stillet. 

“Økonomisk vold er en overset del af selve partnervolden, og som nok ikke bliver takseret i vores strafferetlige system. Uden at have hundrede procent belæg for det, så tænker jeg, at det man lægger mest vægt på, er den fysiske eller psykiske del af partnervolden, og knap så meget økonomisk vold, da den ikke har en selvstændig plads i straffeloven, og nok heller ikke skal have det. Men det er vigtigt, at vi har et apparat, som støtter op om, at vi får bragt det her aspekt af den psykisk vold frem, men også at ofrene får nogle rettigheder og noget understøttelse i at frigøre sig. Jeg kan levende forestille mig, hvor svært det kan være, når økonomien også er flettet ind i det.”

Der er behov for mere opmærksomhed

På trods af de begrænsede kvantitative data, påpeger flere eksperter, at der formentlig er et stort mørketal af personer, som bliver udsat for denne type vold. Ifølge Sarah Bøgelund Dokkedahl, der er adjunkt på Institut for Psykologi på SDU, skyldes det store mørketal blandt andet, at økonomisk vold er en meget underbelyst voldsform. 

“Jeg vil meget nødigt sætte omfang på det, fordi det er så underbelyst. Det er en voldsform, som ikke er så anerkendt, og som mange ikke har indsigt i. Mange vil måske slet ikke vide, at de har været udsat for det, så omfanget af det kender vi meget begrænset.”

Anders Mihle, der er juridisk konsulent hos Justitia og er en af forfatterne bag rapporten ‘Retsstilling for ofre for økonomisk vold’, peger ligeledes på manglende oplysning som et problem. Han mener derfor, at der skal initiativer til, som kan sætte fokus på økonomisk vold.

“Økonomisk vold er jo også et nyt udtryk, og på den måde er der ikke så stor kendskab til det. Derfor tror vi også, at det ville være en god idé at få en kampagne ud og noget større samarbejde mellem banker og myndigheder. Få fortalt dem, hvad reglerne er, og hvad de kan gøre bedre. Det er ikke altid, at regler er svaret. Nogle gange er svaret jo også, at man egentlig bare skal være opmærksom på det. Også de folk, der bliver udsat for det, skal vide, hvad deres rettigheder er, inden de bliver udsat for det. Og hvis de bliver udsat for det, hvad skal de så gøre?”

Hos Lev Uden Vold efterlyser de også mere opmærksomhed på økonomisk vold. De oplever at få mange henvendelser gennem deres hotline, der handler om økonomisk vold og det juridiske aspekt af det. 

“Det er jo vanvittigt vigtigt, at vi får sat fokus på økonomisk vold. Det er noget, vi kan se, der ikke har været meget fokus på i Danmark. Vi har en hotline og en juridisk hotline i Lev Uden Vold, og der får vi rigtig mange henvendelser omkring det her. Så det er virkelig vigtigt, at der begynder at komme en forståelse for, hvad det egentlig er, hvilke konsekvenser det har, og hvor vanvittigt svært det er at komme ud af,” siger Katrine Amalie Keller, videnskonsulent ved Lev uden vold. 

En bred vifte af anbefalinger

Justitias rapport ‘Retsstilling for ofre for økonomisk vold’ peger desuden på en række tiltag, der ifølge den kan være med til at forbedre vilkårene for de voldsudsatte. Rapporten anbefaler blandt andet, at de får beskikket en bistandsadvokat, som kan følge dem i efterforskningen og i en eventuel strafferet. 

“Der er rigtig mange af de voldsudsatte, som står foran en så langvarig proces, at de har brug for permanent eller kontinuerlig vejledning fra en bistandsadvokat, som følger dem gennem hele processen. Adgangen til en bistandsadvokat er ikke garanteret under straffesagen, og hvis erstatningsspørgsmålet ikke bringes op i forbindelse med straffesagen, mister ofrene muligheden for en bistandsadvokat i den efterfølgende civilretlige behandling. Så der mangler også en eller anden form for fast person i de udsattes liv, som kender deres sag, og som kan støtte og vejlede dem gennem hele processen og ikke bare kun i den strafferetlige del. Nogle af de udsatte har jo slet ikke et strafferetligt forløb, fordi de aldrig anmelder deres ekspartner,” siger kriminologisk analytiker hos Justitia og medforfatter til rapporten, Malte Bundgaard Kolze. 

I rapporten bliver det ligeledes anbefalet, at Justitsministeren og erhvervsministeren i eventuelt samarbejde med digitaliseringsministeren skal nedsætte en ekspertgruppe, som skal kigge på forbedringer af retsstillingen for de udsatte for økonomisk vold. 

“Det, vi anbefaler, er, at man får nedsat et ekspertudvalg, der skal kigge på de voldsudsattes rettigheder og måske søge inspiration fra andre områder til, hvordan man kunne gøre det bedre for de her særligt kvinder, som kommer i knibe, som det er nu,” siger Malte Bundgaard Kolze. 

Vi har forsøgt at få svar fra justitsminister Peter Hummelgaard på, hvad han tænker om rapportens konklusioner og anbefalinger, og om han ser andre tiltag, der kan forbedre retsstillingen for ofre for økonomisk vold. 

I et skriftligt svar oplyser han, at han ikke har læst rapporten endnu, men at han ser den som et positivt indspark. 

”Der er ingen tvivl om, at psykisk vold kan have enorme konsekvenser for ofrene. Indsatsen mod vold i nære relationer, herunder psykisk vold, er derfor blevet styrket med den seneste flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden. Der er bl.a. oprettet specialiserede teams i alle landets politikredse, der skal være med til at løfte kvaliteten i behandlingen af disse sager og styrke de forurettedes tillid til, at sagerne bliver taget alvorligt. I 2019 trådte den nye bestemmelse om psykisk vold i kraft, og ofre for psykisk vold fik desuden ret til en bistandsadvokat.” 

“De seneste tal fra Rigsadvokaten viser, at der er sket en stigning i antallet af domme for psykisk vold. Det glæder mig, for det viser, at lovgivningen har haft en effekt, men når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at vi ikke er i mål endnu. Det er en relativt ny bestemmelse, og derfor er det også positivt, at organisationer som Justitia bidrager til at kvalificere debatten,” lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard.